Virtuel medarbejder håndterer fakturaer i realtid

Virtuel medarbejder håndterer fakturaer i realtid

Intro
Manuel håndtering af fakturaer koster tid og ressourcer. Større organisationer modtager dagligt flere hundrede fakturaer, og det betyder, at en eller flere medarbejdere bruger al deres tid på kun at få håndteret disse fakturaer. Ikke nok med det så oplever de fleste organisationer, at ikke blot én men flere medarbejdere er involveret i håndteringen af hver enkelt faktura. En opgave, der nemt og smertefrit kan automatiseres.

Udfordring
Daglig håndtering af fakturaer er en vaskeægte tidsrøver, der stjæler tid fra medarbejderne, som de kunne have brugt på opgaver, der kræver dybere analyse, flere nuancer og højere grad af menneskelig involvering. Dét har Esbjerg Kommune besluttet at gøre noget ved. Automatisk fakturabehandling er første skridt på deres rejse mod øget automatisering. En rejse, der er begyndt, fordi:

”Vi ønsker at opkvalificere vores medarbejdere og lade dem lave mere nuanceret arbejde end traditionel bogføring. Samtidig er der ikke nogen tvivl om, at automatisk fakturabehandling tyder på en positiv business case, som vi ser frem til at høste gevinsterne af”– Eddie Dydensborg, Økonomichef i Esbjerg Kommune.

Løsning
Med det formål at frigive timer så medarbejderne kan bruge deres tid på mere nuancerede opgaver, har Esbjerg Kommune taget det første skridt mod en automatisering af administrative processer med Enversions automatiske fakturabehandling.

Esbjerg Kommune har derfor netop påbegyndt deres automatiseringsrejse og ser nu frem til en proces med Enversion® Fakturabehandling, hvor de er med i hele processen, fra data indleveres til træning af algoritmen, algoritmen trænes og tilpasses præcist deres behov og til nu, hvor de dagligt kan følge med i, hvordan den virtuelle medarbejder har håndteret fakturaerne.

En virtuel medarbejder skal fremadrettet vurdere, kontere og risikoscore alle leverandørfakturaer i Esbjerg Kommune. Ved hjælp af avanceret teknologi (men her simpelt forklaret) sendes oplysningerne fra fakturaerne en gang dagligt til algoritmen i Enversion® Fakturabehandling. Derefter kan den virtuelle medarbejder fra Enversion færdigbehandle fakturaen direkte i Esbjerg Kommunes Prisme-økonomisystem og sende den til betaling eller afvise den – medmindre den kræver assisteret behandling fra en almindelig bruger. På trods af den avancerede teknologi er implementeringen og integrationen med eksisterende systemer forløbet uden større problemer.

Om projektet indtil videre og forventningerne hertil udtaler Eddie Dydensborg:

Enversion® Fakturabehandling er et af de første skridt på Esbjerg Kommunes automatiseringsrejse. Vi har oplevet et problemfrit implementeringsforløb og integration til vores eksisterende systemer og ser nu frem til at høste gevinsterne af en automatisk fakturahåndtering.

Perspektiver
Det kan siges kort. Ved at frigive timer kan medarbejderne bruge tiden på opgaver, der kræver netop deres spidskompetencer og særlige viden til gavn for både borgerne og kommunens bundlinje.

Nysgerrig?
Ring til Thomas Clemmen Christensen på telefon +45 61 91 36 82 eller Thomas Schultz på telefon +45 22 82 85 13.

Færdigheder

Indsendt den

december 21, 2018

Færdigheder

Indsendt den

december 21, 2018