Kom og hør mere om perspektiverne ved anvendelsen af metoden

Enversion og IDA inviterer til konference om kunstig intelligens

Kunstig intelligens åbner helt nye perspektiver og muligheder for, hvordan man kan anvende data rundt omkring i samfundet.

Sidste år i februar inviterede vi til et populærvidenskabeligt foredrag om netop kunstig intelligens, og det var med godt 100 deltagere en pænt stor succes, synes vi selv.

I år gentager vi så successen – denne gang i et samarbejde med Ingeniørforeningen IDA.

Temaet er kliniske assistentsystemer baseret på kunstig intelligens samt perspektiverne i dem. Særligt inden for sundhedssektoren, hvor de kan hjælpe dygtige læger med at træffe de bedste beslutninger på et langt større datamæssigt grundlag, end vi ser i dag.

Derfor er målgruppen primært sundhedsfagligt personale og beslutningstagere inden for det offentlige, men alle er mere end velkomne, og principperne og eksemplerne, vi kommer ind på denne eftermiddag, er interessante og overskuelige for forståelsen af de generelle muligheder inden for anvendelsen af kunstig intelligens.

Arrangementet foregår i Storcenter Nord, Finlandsgade 17, Aarhus N. Det er torsdag 9. februar fra klokken 14.00 til 17.30, og det er ganske gratis. Har man ikke mulighed for at møde op i Aarhus, kan man følge med via livestreaming.

Tilmelding kan ske via dette link senest 1. februar klokken 13.00. Her kan du også skrive, om du ønsker at deltage i Aarhus eller via streaming.

Er du mere nysgerrig? Så ring til Thomas Schultz på telefon 22828513.