Ja. Projektet ”aEye" kan forebygge blindhed. I den vestlige verden stiger antallet af patienter med diagnosen AMD (Age-Related Macular Degeneration). Bare i Danmark anslås det, at der i 2030 vil være en stigning på 40%. Med en tidlig forebyggende indsats er det muligt at handle i tide og i sidste ende bidrage til at forhindre blindhed. Det brændende punkt er netop tid. Patientens tid. Lægens tid. Formålet med projektet er nemlig at give tiden tilbage til patienten og til klinikerne, samtidig med at man sikrer et liv med et godt syn. I dag skal de såkaldte AMD-patienter rejse til en af landets specialiserede øjenklinikker for at få deres månedlige kontroller og behandlinger. Det betyder rejsetid for den enkelte patient. For de højt specialiserede klinikere betyder det, at de bruger en betydelig del af deres tid på simple kontroller. Men sådan behøver det ikke at være. Tænk at kunne undgå blindhed ved hjælp af rettidig udredning og tidlig behandling. Tænk at kunne aflaste højtspecialiseret fagpersonale ved hjælp af en algoritme som beslutningsstøttende værktøj.
Med aEye-algoritmen har vi udviklet en algoritme på data fra Øjenklinikken på Rigshospitalet-Glostrup. En algoritme, der i forbindelse med scanning af øjet kan identificere behandlingskrævende væske i nethinden. Bliver den vellykket implementeret, vil den bane vej for brug af algoritmen som beslutningsstøtte så tidligt som muligt i patientens rejse. Potentielt betyder det øget kapacitet, frigørelse af ressourcer til håndtering af flere patienter og reduceret ventetid. Det kan blive helt afgørende for, at øjenklinikken fortsat kan yde rettidig behandling trods fremtidens demografiske og økonomiske udfordringer.
”I Region Hovedstaden har vi valgt at prioritere udviklingen af kunstig intelligens, fordi vi tror på, at potentialet er stort. Vi har nemlig utroligt mange sundhedsdata i Danmark. Faktisk nogle af verdens bedste. Derfor giver det rigtig god mening at bruge nye teknologier til at forbedre behandlingsmulighederne for mennesker, der har brug for sundhedsvæsenet. Jeg er sikker på, at det offentlige sammen med private kan finde bedre behandlingsforløb..."
Formanden for Udvalget for Forskning, Innovation og Uddannelse i Region hovedstaden, Lars Gaardhøj (S).
”Hvis algoritmen virker, er det ambitionen, at den på sigt kan anvendes lokalt, så færre patienter behøver at komme på hospitalet for at blive undersøgt, men kan blive vurderet tættere på eget hjem.”
Fortæller reservelæge på Øjenklinikken, Rigshospitalet-Glostrup, Ivan Potapenko.
Til at vurdere den rigtige behandling af AMD-patienter anvendes i dag primært OCT-scanninger1 som undersøgelsesmetode. Med disse højopløselige billeder af nethinden dannes der en film, som gør det muligt at adskille øjne, hvor:
der ikke aktuelt skal behandles, men fortsat kontrolleres
der er brug for lægefaglig indgriben og behandling
yderligere behandling er udsigtsløs
Med en algoritme baseret på historiske datasæt kan der handles nu-og-her. Og med en AI-algoritme som beslutningsstøttende værktøj er det endda muligt, at andre fagpersoner, såsom optikere, kan varetage disse vurderinger. Patienten behøver ikke rejse langt for at få taget de første billeder, og tilsvarende behøver lægen ikke at bruge ressourcer på denne opgave, hvormed der frigives tid til andre opgaver.
”Det er en win-win for alle og helt afgørende, at mennesker og maskiner arbejder sammen om den bedst mulige behandling for patienten. Det er grundstenen i dette projekt og en af grundene til, at jeg er særlig stolt over at være med.”
Siger Mads Kristensen, Data Scientist hos Enversion A/S.
Det anslås, at der i 2030 vil være en stigning af AMD-patienter på 40 % i Danmark. Det betyder et øget pres på sundhedssektoren, og det betyder lange ventetider for den enkelte patient. Dette projekt er det største af sin art på verdensplan i forhold til patienttal.
Og de indledende resultater tegner godt. De første resultater er baseret på analyse af 270.000 scanninger indsamlet over de sidste 10 år. Baseret på ca. 15.000 historiske kontrolundersøgelser viser der sig allerede nu en tydelig indikation af, at algoritmen virker. Nøjagtigt som vi håbede på. Den kan allerede nu med en høj nøjagtighed replicere klinikerens beslutninger.
”Ambitionen er, at projektet skal ud i virkeligheden og rent faktisk gøre en forskel for både klinikeren og patienten. Det er dét, der driver os. Vi kommer ud af vores eget maskinrum og ind i en hverdag, hvor vi i samarbejde med klinikeren reelt kan gøre en forskel for patienten. Det er jo præcis dét, vi drømmer om!”
Fortæller Jacob Høy Berthelsen, founder og CEO i Enversion.
Allerede nu fordrer de knap 20.000 kontroller, som udføres hvert år på Øjenklinikken, Rigshospitalet-Glostrup, store lægeressourcer. Der ligger en betydelig udfordring i at tage hånd om den øgede patientmængde i årene fremover. Derfor har projektet en afgørende betydning for alle involverede parter.
Alt sammen for at spare tid. At give tid. At kunne se.
FOR DET HANDLER OM PERCEPTION.
Du kan også bruge denne formular til at sende os en besked. Så vender vi straks tilbage.
